home sitemap kontakt
home
biografi
program
nyheder
kontakt
Bookmark and Share

Politiet ser på overvågningsvideoer

Ekstra Bladet - Feb. 28, 2009



To biler søges efter drabet i aftes på den 25-årige M.S. i Mjølnerparken - politiet er gået i gang med bånd fra områdets overvågningskameraer

Der er en voldsomt trykket stemning i dag i Mjølnerparken på det ydre Nørrebro i København.

Chokket fra fredag aftens skudtragedie, hvor den 25-årige, tilsyneladende helt uskyldige M.S. blev mejet ned med en tæt salve af skud med voldsom kraft, sidder i blodet på beboerne - børn, unge og voksne.

Han kom aldrig til Sydhavnen

Han skulle bare køre sin fætter og kollega hjem efter arbejde på Tex-Mex-forretningen i Griffenfeldtgade. Og så skulle han hjem til sig selv i Sydhavnen.

Men dér kom han aldrig. Fra en bil i de mørke områder i Mjølnerparken hamrede skuddene ind gennem bagdøren af M.S.' bil og ramte skråt bagfra ind i kroppen på den unge mand. Mens fætteren rædselsslagen flygtede fra stedet, sank M.S. sammen.

Jeg har talt med mange beboere i dag, og folk er både bange og grædefærdige, siger beboerformand i Mjølnerparken, Muhammad Aslam, til ekstrabldet.dk. - Lige før talte jeg med en kvinde, som var meget ked af det. 'Hvorfor kan vi ikke bare leve i fred?' spurgte hun.

Var det racistisk?

Snakken blandt Mjølnerparkens chokerede beboere handler også om, hvorvidt drabet var racistisk motiveret.

- Familien til den dræbte siger, at han var stille og rolig og bare passede sit arbejde. Derfor kan folk ikke forstå, hvorfor han skulle dræbes, siger Aslam.

Han var også ude blandt sine naboer i aftes, hvor tililende sagde, at de så den unge mand dø. Han døde, mens ambulancen ventede på at få politieskorte ind i området, sagde de.

De er vrede og frustrerede her dagen efter. Han kunne være reddet, siger de.

Han kunne ikke reddes

- Desværre. Skaderne var så alvorlige, at selv om vi var kommet frem tidligere, ville det ikke have været muligt at redde afdøde, siger chefen for ambulancelægerne i Region Hovedstaden, overlæge Søren Loumann Nielsen, til bt.dk.

Overlægen bekræfter, at ambulancer kun kører ind i områder med skyderi, når politiet er med - og at Mjølnerparken i øvrigt ellers ikke er et sted, hvor ambulancer har problemer med at komme frem.

I aftes kunne politiet konstatere, at det unge mordoffer var dræbt af fire af de skud, som blev fyret af imod bilen.

Et alterlignende bord med afsked

Hvor den dødeligt sårede M.S. blev trukket ud af sin bil, stod i dag et bord med blomster, breve og andre hilsner til den unge mand. Beboere i området stod lavmælt snakkende i små gruppen - børnene stod med store øjne og så på det alterlignende afskedsbord.

Dagen i dag har politiet eftersøgt en sølvgrå kassevogn og en bronzefarvet, gullig personbil, som er set køre fra stedet. i kassevognen sad tre-fire personer, som er beskrevet som danske eller europæiske af udseende. I personbilen to hætteklædte mænd.

Kan videobånd opklare et mord?

Politiet har desuden hentet bånd fra Mjølnerparkens overvågningskameraer. Boligområdet er et af de uroplagede områder, som for tryghedens skyld har fået sat disse kameraer op.

Nu skal det vise sig, om de kan bidrage til opklaring af et mord.



Find artiklen hér: Ekstra Bladet





 
Copyright 2009 © Muhammad Aslam Home | Program | Nyheder | Downloads | Galleri | Kontakt    Læs nyt på Urdu Læs nyt på Somalisk Læs nyt på Arabisk